Torsdag d. 4. juli troppede 6 ud af togtets 11 dykkere op, for at følge Bolette på turen fra Aalborg via Strandby til Skagen, hvor de resterende dykkere påmønstrede d. 5. juli. Forhåbningerne var høje og der var god dykkerenergi lige fra sømil nummer ét. Desværre immuniserer god karma og humør ikke mekanikken, og en truende hjælpemotor gjorde alvor af truslerne allerede ved ankomsten til Skagen – diesel i smøringsolien. Med flid og kløgt blev et potentielt fejlled lokaliseret af kompetente besætningsmedlemmer, og reservedele blev fluks hidkaldt til levering næste morgen. Omkring middag d. 6. juli lagde Bolette sig fysik ud med Skagerrak, med kurs mod våde dykkerfantasier i Kristiansands omegn. Overfarten bød dog uvenligt på høje bølger

Skrevet af Thomas

6/7 2013

Turen gik mod 6 nye positioner som Valler havde støvet op ud fra Fredrikshavn. Deltagere: Sørenbokser, Peter MC, Dennis, Valler, Allan (Vallers ven) og undertegnet. 

Da turen gik efter flere usikre positioner var der lidt tvivl om hvor langt der skulle sejles, hvilket harmonerede dårligt med at Kirsten forinden havde informeret om at brændstofmåleren var gået I stykker under regatta. Den havde tilsyneladende virket fint, men var så over tid begyndt ikke

Søndag den 9. juni bød på vestenvind, så vi valgte at sejle fra Hals, for at få set på lidt jern. Holdet ses på følgende billede, dog uden Peter C som måtte stå bag kameraet, da vi blev enige om at han ellers ville trække gennemsnitsalderen alt for langt op.

aalborg dykker


Vandet var fladt og solen skinnede, så vi valgte at sejle ud til vraget af Hartmut først. Da vi aldrig har dykket der før, skulle vi lige afprøve et par positioner, før et fint vrag kom frem på scanneren.
Det første syn der mødte os på

En dejlig ribtur fra Hirtshals, med blå himmel, sol og fladt vand. Flot vrag på 25 meters dybde, hvor vi så store torsk, sej og tunger. Sigten var på 8-10 meter. 

Våde hilsner fra Bjarke Kristensen, Peter Christensen, Peter Valler og Anders Pedersen. 

Lørdag den 23. marts drog Thomas, Kaspar og undertegnede til Salling Aqua Park for at se sænkningen af den svenske minestryger. Planen var vist at den skulle gå ned lige efter middag, men den var først under overfladen omkring kl. 16, så hullet i bunden må have været alt for lille. Vi blev enige om, at det aldrig ville være sket, hvis vores klub havde stået for det, og at det ville have været meget smartere og mere underholdende, at få hæren til at skyde et hul i siden. Ventetiden gjorde dog