Vinden var ikke helt med os, så det blev besluttet at prøve nogle nye positioner fra Hals. Der blev godt nok svedt lidt da grejet skulle i båden, og min 200g inderdragt var ikke det jeg havde mest lyst til. Hvordan nogle kunne hoppe i en 400g er mig en gåde :). Første vrag var S/S Saedler, som er godt nedbrudt, men der er stadivæk mange fine detaljer. Desuden blev vi mødet af en kæmpe stime små-sej, der var torsk under enhver plade og en lille tunge så vi også. Sigten var rigtig god med mere end fem meter i overfladen, og trods lidt svæv på bunden, var det næsten umuligt at blive væk fra hinanden, og der var meget lyst på denne fine sommerdag. Der var dejligt køligt på vraget med 12 °C, og kun en meters penge over vragt lå springlaget, hvor temperaturen skiftede til 17-18 °C.

Vi prøvede efterfølgende et par andre positioner uden held, så vi satte kursen mod Hals Barre Fyr. På vejen fik vi dog lidt udslag på sonaren, så vi kastede ankeret for at se hvad det var. På bunden stod den fineste skibsside fra et vrag, som fortsatte ind i sandet. Der er kun ca. 10m af vraget frit, men et nyt vrag (i hvert fald for os) var det da. Også her var der torsk og flade, og det lykkedes Søren at få en rødspætte med op.

Tak for endnu en fin tur. Vi ses på den næste.

{jcomments on}