Kunne du tænke dig at gå på opdagelse i en verden under overfladen, hvor fortidens vrag ligger gemt fra svundne tider og bare venter på at blive udforsket? Så er vores klub helt sikkert noget for dig.

Klubben tilbyder en grunduddannelse bestående af:

OWD Certifikat (Open Water Diver), der giver mulighed for at dykke til 18m.

AOWD Certifikat der yderligere giver mulighed for at dykke til 30M.

Medlemskab af DSF (Dansk Sportsdykker Forbund)

Medlemskab af klubben.

Vi forsøger så vidt muligt at uddanne et nyt hold dykkere hvert forår og efterår. Uddannelsen foregår i klubbens egne lokaler og gennemføres i samarbejde med instruktører der underviser ved PADI. Klubben sigter mod at uddanne dykkere som kan indgå i klubbens dykkeraktiviteter i skandinaviske farvande, på lige fod med de øvrige medlemmer.

Det er vigtigt for os at give fremtidige dykkere en god modtagelse og derfor vil der gennem hele uddannelses forløbet være rig mulighed for at mødes og snakke med klubbens medlemmer. Her kan man som ny dykker høre lidt mere om hvad vi laver i klubben og få arrangeret fremtidige dyk sammen. Så vidt muligt vil klubbens medlemmer også deltage i de dyk der indgår i grunduddannelsen.

Er du interesseret i at blive medlem af klubben og få et dykkercertifikat, er du meget velkommen til at kigge ned i klubben til klubaften, hver tirsdag 19-21:00 eller rette henvendelse til klubbens uddannelsesansvarlige:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Vi uddanner desuden løbende i videregående kurser som f.eks. nitrox, rescuediver, gasblender, dykkerleder og speedbådscertifikat.

 

Vi ses under overfladen.