Det var en kold og mørk morgen, da vi læssede bilen med dykkergrej og spændte zodiaken efter.
Målet var en håndfuld, for os, ukendte positioner på lægvandsvrag, som skulle udforskes for første gang. Vi havde derfor fyldt bilen med egne og klubbens flasker - som meget belejligt var rengjort og efterset kort tid forinden J
Vejret vidste sig at være perfekt, med næsten ingen vind og et hav så fladt som en pandekage. Stranden var flot dekoreret med sne, og kulden gjorde det samtidig nemt for bilen at få fat og det var derfor intet problem at få båden hverken i eller op fra stranden.
Vores første mål var Tom Pymann – et forslået jernvrag på 5-7meters dybde, som gik ned i 1890, under dramatiske forhold, som resulterede i en større redningsaktion, hvor 7 desværre omkom. Positionen var ikke langt fra vores startsted og vi kom derfor hurtigt derud. Desværre havde vi problemer med et defekt ekkolod og vi
benyttede os derfor af den mindre kendte, men tilsyneladende effektive ”hoved i hav” metoden, som gav pote efter få minutter. Sigten var ca. 7m, vandtemperaturen på godt 5 grader og vraget var helt sikkert værd at se på. Vi så en række nøgensnegle i blåt og hvidt, men fandt desværre ikke en vinge som ellers skulle have været tæt på.
Herefter gav vi os ud i eftersøgningen af et par trævrag med kanoner. I disse tilfælde var hoved i hav metoden dog ikke tilstrækkelig og vi ændrede derfor kurs og sejlede mod ”muncken”, som blev fundet lige i nærheden af vores anker på ca. 8m.
Hvad vi havde troet var et lille nedbrudt træskib, viste sig imidlertid at være et godt 50m langt toskroget trækib, i fin stand, som stod et par meter over havbunden. Dampkedelerne stod flot tilbage, og skibet var fyldt af liv. Herunder en række taskekrabber, torsk, eremitkrebs og utrolig meget andet.
Her fik vi ligeledes to flotte og spændende dyk – som dog for mit vedkommende blev forstyrret af mangel på bly. Jeg knyttede dog hurtigt et kærligt forhold til en munkesten, som belejligt lå i bunden af skibet og ventede på en guidet rundtur i min favn. Dette dog til tydelig irritation for Valler, som på daværende tidspunkt på igen måde forstod min nære relation til stenen, eller hvordan for skulle med rundt. Senere fandt jeg dog ud af at han også havde en del småting af messing i lommerne, som blev samlet op og bragt hjem.
Herefter begav vi os hjem, efter en glimrende dag med 4 dyk og en total bundtid på halvanden time. En herlig dykkertur, med en masse gode oplevelser og nye vrag, som helt sikkert skal ses igen.
