Søndag d. 13/11
Havet præsenterer sig fra sin pæneste side, da vi ved udsejlingen i Hanstholm bliver mødt af stille vand, sol på himlen og ingen tåge at forsvinde i (det sidste en garanti Valler gav fra starten, til alles tilfredshed). Besætningen bestod af Valler, Peter, Søren, Susanne, Frank og mig.
Målet var Aalborghus, et passager og stykgodsskib med 2 dæk, bygget i 1936, der sejlede i rute mellem København og Aalborg. Skibet forliste dog under bugsering til Rotterdam, nord for Hanstholm i 1972.
Dagen bød også på et for nogen nyt bekendtskab, da midtjydske dykkere skulle til samme vrag og vi fulgtes derfor pænt derud i hver vores storslåede ribbe - deres dog kun en sølle 115 Hk, hvilket vi dog ikke drillede dem med, ”man må jo have standarder”.
Vraget blev fundet uden den store dramatik, og Valler, samt undertegnet kastede os i vandet, som dog viste sig at være meget retningsbestemt i dagens anledning, hvilket affødte en forholdsvis kraftig strøm. En strøm som også eksisterede på den knoldede sandbund på godt 28m, hvor vi finder et ensomt lod - uden vrag. Her udspiller sig derfor et mindre trekantsdrama med Valler/Grønne og lod (med tilhørende 50m snor og overfladebøje) og vrag i den anden.. Dette bliver dog løst efter nogen prusten, masser af luft og en patetisk kamp-skraben i sandbunden. Det viste sig dog at være det hele værd – da vi bliver mødt af agterenden af et meget stort og intakt vrag, omkranset af lyssej på dope og alskens gode sager i bunden. Det mest spektakulære var dog dækket på stævnen, hvor masten løftede sig mange meter op i vandet, over plankegulvet, spil og luger der indbød til et spændende kig indenfor, som vi dog desværre ikke nåede denne gang, men måtte overlade til Frank og Peter Smed.
Herefter begav vi os alle hjem, efter en beriget dag på havet, og tankerne om måske det fedeste vrag i Danmark, som helt sikkert skal besøges igen.
Ps. Søren tog nogle fine billeder, men disse er dog lånt fra anden hånd til lejligheden.
